Gennemgang af Frank, Robert H. (2006) Microeconomics and Behavior. 6th Edition. New York: McGraw-Hill, kap. 2
Notat om udbud, efterspørgsel og ligevægt. Udarbejdet ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, 2008
CITATION:
Pedersen, Alex Young (2012) "Udbud og efterspørgsel". HandoutNU.dk. 30. april 2012. Sidst besøgt: <dags dato>. <URL>
1. Hvad er et marked?
1.1. Definition
Et marked består af potentielle købere og sælgere af et gode eller en serviceydelse.
1.2. Afgrænsning
- Homogene varer/produkter
- Tid
- Geografi
(1) En homogen er vare er for forbrugeren sammenlignelig på alle væsentlige parametre – ikke sammenlignelige handles ikke på samme marked. (2) Tiden afgrænser også markedet. Eksempelvis er markedet for friske fisk meget tidsbegrænset og fisken fra i går er ikke på samme marked som fisken fra idag. (3) Markeder begrænses også af geografi. Markedet for is på stranden er ikke i umiddelbar konkurrence med is fra køledisken i byens supermarked, hvorimod handlen med aktier foregår på et verdensmarked.
Den bedste markedsdefinition afhænger det forhåndenværende formål og er afhænger ofte af øjnene der ser. Eksempelvis vil firmaer som står overfor at fusionere forsøge med en meget bred markedsdefinition, således at deres markedsandele fremstår så små så muligt, for at undgå at konkurrencemyndigheder forbyder sammenlægningen. Omvendt vil konkurrencemyndigheder søge at definerer markedet snævert.
2. Efterspørgsel
Efterspørgselskurven eller efterspørgselsfunktionen viser sammenhængen mellem den efterspurgte mængde af et gode og prisen på godet (alt andet lige).
Efterspørgselskurven er også sæt af pris-mængde par hvor forbrugeren er tilfredsstillet.
2.1. Den horisontale fortolkning af efterspøgelseskurven
Vi starter med prisen og kan derefter aflæse hvor stor en mængde, som efterspørges til den givne pris.
2.2. Den vertikale fortolkning af efterspøgelseskurven
Her starter vi med en given mængde og kan aflæse hvad den marginale købers reservationspris. Efterspørgselskurven udgøres altså også også af de potentielle køberes reservationspriser.
2.3. Law of demand
Denne lov er induktiv udledt af den empiriske observation, at den efterspurgte mængde stiger i og med prisen falder og omvendt. Dette betyder at efterspørgselskurven er faldende. To uafhængige årsager er (kap 4):
- Substitutionseffekt: Hvis prisen stiger skifter forbrugere over til nære substitutter (krydspriselasticitet)
- Indkomsteffekt: Hvis prisen stiger, har forbrugerne ikke råd til samme mængde som før prisstigningen (budgetbegrænsing)
Efterspørgslenskurven for et gode er altså udtryk for de forskellige forbrugeres cost-benefit-analyse mht. godet. Omkostningssiden er simpelthen prisen (vs. andre goder til samme pris) og nyttesiden er den nytte godet giver forbrugeren.
Figur 2. Efterspørgselskurven. En bevægelse langs med, og et skift i, efterspørgselskurven
3. Udbud
Udbudskurven eller udbudsfunktionen viser sammenhængen mellem den udbudte mængde af et gode og prisen på godet (alt andet lige)
Udbudskurven er også sæt af pris-mængde par hvor virksomhederne er tilfredsstillet.
3.1. Den horisontale fortolkning af udbudskurven
Her starter vi med prisen og kan aflæse hvor stor en mængde producenter er villige til at udbyde til den givne pris.
3.2. Den vertikale fortolkning af udbudskurven
Vi begynder her med en given mængde og kan aflæse de marginale omkostninger (MC) ved at udbyde denne mængde.
3.3. Law of supply
Denne lov er induktiv udledt af den empiriske observation, at nå prisen på et gode stiger, vil virksomheder udbyde mere af godet og omvendt. Dette betyder at udbudskurven er stigende. Der findes to årsager til at udbudskurven er stigende:
- For at en virksomhed er villig til at udbyde et gode, må prisen som minimum være lig de marginale omkostninger ved at producere godet. Omkostningerne ved at producere yderligere enheder af godet stiger ofte i og med flere enheder produceres, specielt på kort sigte. Øget produktion er altså kun profitabelt til højere priser
- Eftersom prisen på et gode stiger vil markedet tiltrække flere virksomheder og øge udbuddet.
Figur 3. Udbudskurven. En bevægelse langs med, og et skift i, udbudskurven
4. Ligevægtspris
Når prisen ikke er i ligevægt vil markedet være hæmmet – utilfredsstillet. Tilpasning til ligevægtsprisen afhænger af om prisen ligger over eller under ligevægtsprisen.
Hvis prisen ligger over ligevægtsprisen vil der være nedadgående pres på prisen så længe der er utilfredse udbydere. Til alle priser over ligevægten vil konkurrence mellem virksomheder presse prisen ned til marginalomkostningerne, da der ellers vil være en overnormal profit.
Hvis prisen er under ligevægtsprisen vil der være opadgående pres på prisen. Udbydere vil indse at under disse betingelser kan de hæve prisen og stadig sælge så meget som de ønsker. Dette pres på prisen fortsætter indtil ligevægtsprisen.
4.1 Prisernes funktioner
Priser opfylder to væsentlige funktioner, som fungerer på henholdsvis kort og langt sigte:
4.1.1. Prisernes rationerende funktion
Ligevægtsprisen udgør det medierende punkt mellem forbrugernes umættelige behov og virkelighedens knappe ressourcer. De rationerer så at sige de knappe ressourcer til de forbrugere som sætter mest pris på dem, dvs. har den højeste reservationspris. (korte sigte)
4.1.2. Prisernes allokative funktion
Priserne signalerer hvor og hvordan de produktive ressourcer skal allokeres blandt økonomien forskellige markeder. På markeder hvor der er en overefterspørgsel kan virksomheder tage en pris som ligger over marginalomkostningerne og derved scorer en overnormal profit. Denne profit virker tiltrækkende på andre virksomheder, som kan allokere inputressourcer i dette marked. Ligeledes flytter virksomheder ud af markeder hvor der er et overudbud. Prisernes allokative funktion er den drivende kraft bag Adam Smiths “usynlige hånd”. (langt sigte)
5. Determinanter for efterspørgsel og udbud
Ændringer i eksogene variabler forskyder kurverne. (Ved ændringer i endogene variabler “går vi på kurven”). Her gennemgåes de eksogene variabler:
5.1. Påvirkninger på efterspørgsel
- Indkomst: Når indkomsten stiger vil efterspørgslen også stige for alle normal goder, det modsatte vil gøre sig gældende for inferiøre goder
- Smag: Individuel smag, kulturelle præferencer, mode og trends kan påvirke efterspørgslen
- Priser på substitutter og komplementer: Ved nære substitutter gælder det, at en stigning i pris på den ene gode får efterspørgslen på det andet gode til at stige. Ved komplementer gælder det at en stigning i prisen på det ene gode får efterspørgslen på det andet gode til at falde.
- Forventninger: Forventinger til fremtidens priser (forbrugertillid) og forventninger til egen økonomi påvirker også efterspørgslen.
- Population: Desto større marked - desto større omsætning.
Figur 5.1. Eksempler på forskydning af efterspørgselskurven
5.2. Påvirkninger på udbud
- Teknologi: Produktionsomkostninger er tæt forbundet med teknologi. Forbedres teknologien kan det muliggøre lavere produktionsomkostninger og dermed større udbud.
- Faktorpriser: En ændring i aflønningen af produktionsfaktorer, såsom arbejde og kapital påvirker udbuddet.
- Antallet af udbydere: Desto flere virksomheder på et marked, desto større er den udbudte mængde til enhver given pris.
- Forventninger: Forventninger til fremtidens priser vil også have betydning for virksomheders produktionsbeslutninger.
- Vejret: Specielt indenfor landbrugsprodukter og turisme vil vejret have en afgørende betydning for beliggenheden af udbudskurven.
Figur 5.2. Eksempler på forskydning af udbudskurven

Litteratur
- Frank, Robert H. (2006) Microeconomics and Behavior. 6th. ed. New York: McGraw-Hill.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar