Handout om generel ligevægtsanalyse, fuldkommen konkurrence og monopoler.
Anvendt ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
CITATION:
Pedersen, Alex Young (2012) "Paretooptimalitet". www.HandoutNU.dk. 18. april 2012. Sidst besøgt: <dags dato>. <URL>
1. Indledende om generel ligevægtsanalyse
”Det er ikke på grund af slagterens, ølbryggerens eller bagerens godgørenhed, at vi forventer at få mad på bordet, men fordi det er i deres egen interesse. Vi henvender os ikke til deres næstekærlighed, men til deres selviskhed, og taler aldrig til dem om vore egne behov, men om deres egen vinding”
Adam Smith (1776) Wealth of Nations
1.1 Forskellen på partiel og generel ligevægtsanalyse
Partiel ligevægtsanalyse (partial equilibrium analysis) fokusere på ligevægten i de enkelte markeder, hvorimod den generelle ligevægtsanalyse (general equilibrium analysis) fokusere på ligevægten af i alle markeder, de såkaldte agregerede markeder. Den generelle ligevægtsanalyse fokusere endvidere på forbindelserne mellem de enkelte markeder, herunder efterspørgslens krydspriselasticitet samt tilgængeligheden og fordelingen af et begrænset sæt inputfaktorer (arbejdskraft og kapital). (Frank 2006, 587)
2. Begreberne paretoforbedringer og paretooptimalitet
Begreberne er opkaldt efter den italienske sociolog, økonom og filosof Vilfredo Pareto (1848-1923).
2.1 Definitioner
Paretoforbedringer er en forbedring der stiller nogen bedre, uden at andre stilles dårligere.
Paretooptimalitet er den situation hvor ingen kan stilles bedre, uden at andre stilles dårligere eller der hvor ingen paretoforbedringer er mulig.
2.2 Diskussion
Paretooptimalitet siger ikke noget om en allokeringen er retfærdig eller fair. Et samfund hvor de velstillede ejer størsteparten af ressourcerne kan godt være paretooptimal. Paretooptimal favorisere status-quo og er altså ikke altid social optimale, effektivitets- eller lighedsfremmende. Hvis vi skal dele en kage, men jeg vælger at tage det hele, så er denne situation/fordeling paretooptimal ifølge definitionen, da ingen er dårligere stillet end udgangspunktet (Amatya Sens kritik).
Eva Kjer Hansens (V) udtalelse tilbage i 2005 lød således:
"Vi står midt i et opgør med årtiers socialdemokratisk inspireret lighedsmageri. Det er slut nu. Uligheden er der. Og uligheden må gerne blive større, for den skaber dynamik i samfundet. Vi skal bare sikre, at dynamikken også kommer de dårligst stillede til gode."
Jyllandsposten, 18. september, 2005
Udtalelsen skabte furore, men argumentet er meget udbredt. Ingen politiker argumenterer for uligheden alene! Argumenter for skattelettelser til de bedst stillede, som vil gavne de dårligst stillede, lyder som en paretoforbedring, men det tager ikke højde for afledte effekter og eksternaliteter, såsom skattelettelser på arbejde medfører inflation, som faktisk stiller folk på overførselsindkomster dårligere i form af formindsket købekraft.
3. Fuldkommen-konkurrence marked
En fuldkommen-konkurrence virksomheds outputbeslutning er paretooptimal i det lange sigte. I det korte sigte er det muligt for en virksomhed i et fuldkommen konkurrence marked at have en overnormal profit, men i det lange løb vil P* = SMC* = LMC* = ATC* = LAC. Det optimale output for en virksomhed under fuldkommen konkurrence er findes ved optimumsbetingelsen MC = P (se figur 1). Det sker ved en økonomisk profit = 0 (normal profit). Prisen er altså konkurreret ned til de marginale produktionsomkostninger.
Figur 1. Den langsigtede ligevægt under fuldkommen konkurence
Note: Hvis P > P* vil tilstrømning af firmaer og kapital til markedet (S-kurven flyttes mod højre) få prisen til at falde til P*. Ved P* er den profitmaksimerende produktion for hvert firma Qi*. Ved denne mængde er P* = SMC* = LMC = ATC* = LAC. Profit (π ) = 0 (normal profit)
Kilde: Figur 11.15 i Frank 2006, p. 385
Under de idealiserede forhold på et fuldkommen konkurence marked vil man opnå en paretooptimal tilstand. Der må ikke forekomme markedssvigt eller eksternaliteter. Når betingelserne for fuldkommen konkurence er opfyldt vil markedet være allokativt efficient – altså paretooptimal. (Frank 2006, kap. 15)
Fire betingelser for fuldkommen konkurence
- Virksomhederne sælger homogene produkter
- Virksomheder og forbrugere er pristagere
- Perfekt mobilitet af inputfaktorer
- Virksomheder og forbrugere har perfekt information
På perfekte konkurencemarkeder vil markedsmekanismerne, som illustreret ovenfor, medfører allokativ efficiens. Adam Smith påpegede allerede denne tendens i Wealth of Nations (1776), hvor den usynlige hånd leder frem til en “naturlig” ligevægt på et perfekt konkurencemarked, sålænge staten ikke blander sig. Mekanismen er at når alle forfølger deres egeninteresse gavner det fælles bedste – Private vices and public benefits (Mandeville). Denne indsigt går også under betegnelsen det første velfærdsteorem, som siger at enhver ligevægt under perfekt konkurrence er allokativ efficient. Et argument for statens ikke-indblanding i markedet.
4. Monopol
Under monopoler vil virksomhedens outputbeslutning ikke medføre paretooptimal efficiens, da nogle vil stilles dårligere som følge af ikke-indgånde handler (DWL). (Se figur 2)
Forsøg på at minimere dødvægtstab ved monopol gennem;
- Prisdiskrimination, tage forskellige priser fra forskellige kunder
- Ophævelse af monopol gennem konkurrencelovgivning
- Prisloft som forsøger at pegge prisen i et fuldkomment konkurencemarked (kompensation i form af statssubsidier)
Alle sådanne forsøg er paretoforbedringer, selvom monopolsituationen i sig selv aldrig kan blive paretooptimal.
Figur 2. Den profitmaksimerende pris og mængde for en monopolist
Note: Den profitmaksimerende pris og mængde for en monopolist findes der hvor SMC = MRM. DWL står for Dead Weight Loss - dødvægtstab, som er et velfærdstab som følger af ikke indgåede handler for personer med en reservationspris mellem PM* og PFK*
Kilde: Figur 12.9 i Frank 2006, p. 423
Litteratur
- Frank, Robert H. (2006) Microeconomics and Behavior. 6th. ed. New York: McGraw-Hill.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar