– Eller om at bære vægten af verden på sine skuldre
Udarbejdet af Alex Young Pedersen, 2007
Et handout om den Zygmunt Baumans sociologi som har været anvendt til socialrådgiveruddannelsen i Aarhus.
Det samfundsvidenskabelige fagområde, VIA University College Aarhus
CITATION:
Pedersen, Alex Young (2007) "Zygmunt Bauman – Eller om at bære vægten af verden på sine skuldre". www.HandoutNU. 5. april 2012. Sidst besøgt: <dags dato>. <URL>1. Om forfatterskabet
Zygmunt Bauman er en kritisk og moralsk sociolog, der altid tager i svages og de udsattes parti og kompromisløst solidariserer sig med ofrene for den ubønhørlige samfundsudvikling. Han har været enorm produktiv og har et stort forfatterskab bag sig.
1.1. Inspirationskilder
Forsøger at bøje/transformere marxismen i en mere humanistisk retning. Er optaget af Camus’ eksistentialisme, der insisterer på at mennesker kan gøre en forskel.
1.2. Tre karakteristika ved polsk sociologi
- Afviser neopositivistisk forsvar for værdifrihed og anlægger i stedet et humanistisk og socialt ansvarsbevidst perspektiv.
- Makroperspektivet og ’de store spørgsmål’.
- Teoretisk pluralisme og tværfaglighed. (Analyseobjektet betinger faget og ikke omvendt).
1.3. Fire punkter i Baumans forfatterskab
- Den sociologiske mission – vise at verdens indretning er menneskeskabt og kan forandres af mennesker.
- Det analytiske problem – analysere samfundets processer og dens konsekvenser
- Den politiske handling – konsekvent at tage de svages parti mod de magtfulde.
- Den etiske forpligtelse – de grupper som er i stand til at forløse de svageste fra lidelse er også moralsk forpligtet til at gøre det. (Viden forpligter)
Baumans opfordring er altså at forstå, forklar, forhold og forandre!
Den socialt faglige arbejde kan ikke være værdifri, da den er praksisbestemt og båret af nogle grundlæggende værdier om eksempelvis at ville hjælpe udsatte grupper, værdier uden hvilken socialrådgiveren er overflødig (og uddannelsen ligegyldig).
2. Modernitetsanalysen
For Bauman er moderniteten en vedvarende moderniseringsproces, som principielt er uafsluttelig. Moderniteten er en process som skaber ambivalens.
2.1. Modernitet og holocaust
Holocaust er for Bauman er udtryk for hvordan modernitetens bureaukratiske institutioner, teknologi og videnskab, rationelle og velorganiserede industrielle system muliggjorde et effektivt folkedrab. Desuden var holocaust et udtryk for modernitetens ordensbesættelse, hvor den “fremmedartede” jøde var problemet og udryddelse “den endelige løsning”. Holocaust var altså ikke et radikalt brud på moderniteten, men lå så at sige som mulighed i selve kernen af moderniteten. Moderniteten kan både få gode og uhyggelige konsekvenser. Hvad det bliver, afhænger i sidste instans har handlende individer.
Hos filosoffer som Emanuel Levinas og K. E. Løgstrup finder Bauman bolværket mod det onde i den enkeltes moralske ansvar og samvittighed. Moderniteten har ellers en iboende tendens til at nedbryde moralitet gennem de bureaukratiske institutioners afkobling mellem handlinger og konsekvenser. (eks. “jeg sørgede bare for at togene gik til tiden”, “jeg designede bare den mest effektive gift” osv.)
3. Postmodernitet
3.1. Habitatet
Postmodernitet er en modernitet som er blevet bevidst om sig selv. Den vigtigste indsigt er at ønsket om total orden kollapser. Den postmoderne verden er præget af kontingens, men er også mere åben og pluralistisk, samt mindre determineret. Men dette skaber også større usikkerhed og uvished p.g.a. af manglende moralske retningslinier. Det postmoderne er for Bauman, altså det flyende habitat - socialitet vi alle bebor, modsat moderniteten mere faste forestilling om et samfund.
3.2. Moral vs. etik
Moral er for Bauman den individuelle stillingtagen og ansvarlighed, som genetableres i og med at etikken individualiseres (Valgfrihedsmoral). Denne valgfrihed er forbundet med tvivl og usikkerhed.
Etik er modsat den samfundssanktionerede handlingsregulering. Ofte tænker Bauman her på De Ti Bud fra Biblen der undertvang mennesker til moralsk konformitet, men samtidig gav dem faste retningslinier for handling.
Postmoderniteten fritsætter mennesker til at være moralske individer. Mødet med den anden tvinger os til at være moralske. I den moderne sekulariserede verden indgår vi måske ikke mere i religiøse fællesskaber, men vi indgår dog i et socialt fællesskab - et fællesliv, hvor jeg-du-forholdet er bestemende for om vores liv lykkedes eller ej. Man kan med K. E. Løgstrup sige; ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd” (Den etiske fordring). Denne tosomhedens moral er dog under pres fordi den bygger på en nærhed, som bl.a. teknologien, bureaukratisering og rationalisering er med til at nedbryde.
PERSPEKTIVER: Det socialfaglige skøn som en individuel moralsk handling, ikke et samfundssanktioneret regelsæt. Det konkrete møde mellem socialrådgiver og bruger er et tosomhedsforhold, som trues når en tredjepart (eks. staten) gør sin indflydelse gældende.
4. Individualisering og globalisering
Individualisering og globaliseringen er to ‘årsager’ som presser samfundets sammenhængskraft. De ‘belejre’ samfundet og medvirker til at forstærke fragmentering og opløsningstendenser og svække varige og meningsfulde bindeled.
4.1. Globalisering
Globaliseringens menneskelige konsekvenser er forskellige og fordele og ulemper er ulige fordelt. Eliten - ‘turisterne’ kan bevæge sig mere frit, mens de dårligst stillede - ‘vagabonderne’ tvinges til flugt eller stavnbindes til vestens flygtningelejre eller slumkvarterene. En proces som afspejles i Roland Robertsons ‘Glokalisering’ (Featherstone, Lash & Robertson 1997).
Magten ligger i den fri mobilitet og denne mobilitet knytter sig også til muligheden for at undslippe ansvar og varige forpligtelser (jvf. tese om braindrain). Taberne i dette mobilitetspil er ligeledes taberne i et mere og mere markedsgjort forbrugersamfund, hvor ‘man må yde før man kan nyde’ (workfare), modsat den universelle velfærdsstats afkobling mellem rettigheder og deltagelse (welfare).
De dårligst stilledes rolle bliver at udstille skammen ved ikke at kunne arbejde eller forbruge. Eksklusion fra arbejdsmarkedet medføre ikke bare eksklusion fra forbrugsmuligheder, men også social stigma. Bauman anser det som en kontrolmekanisme, fordi personer på arbejdsmarkedet vil gøre alt for ikke at havne i denne gruppe.
PERSPEKTIV: Socialpolitikkens transformation til arbejdsmarkedspolitik. Velfærdspolitikkens ‘nytteorientering’ vs. ‘behovsorientering’.
4.2. Individualisering
Individualiseringen har både positive og negative sider. Positivt er individers frisættelse fra mere eller mindre fastsatte livsmønstre og identiteter. Identitet er blevet individuelt projekt man vedvarende må arbejde på (livsbiografien). Dette skaber samtidig frygt - frygt for ikke at slå til, personlig utilstrækkelighed og usikkerheden om at træffe de rigtige valg (jvf. Rico i Richard Sennetts The Corrosion of Character).
Individualiserings bagside er, at vi i stigende grad bliver isolerede fra hinanden. Frygten er forestillingen om det atomiserede markedssamfund, hvor vi nok er retssubjekter (de jure-individer) overfor hinanden, men ikke medborgere (de facto-individer), som kan gøre en forskel i eget eller andres liv. Når alle sociale problemer og livsprojekter individualiseres bliver menneskelige relationer kortvarige, kyniske og konkurrenceprægede.
PERSPEKTIV: Medborgerskabsperspektiv vs. neoliberal markedssamfund, Individualiserede ydelser, Overgangen fra klient over borger til (for)bruger.
5. Flydende modernitet
Det postmoderne som deskriptivt begreb begik den fejlslutning at forveksle interne forhold i de intellektuelles diskurs og selvrefleksion med virkelighedens faktiske beskaffenhed. (jvf. Borges’ fabel om kartograffer i Baudrillards Simulacra and Simulation). Den flydende modernitet er Baumans begreb om en modernitet kendetegnet ved et konstant flow, hvor “alt fast og solidt fordufter”. For Bauman bliver det sociologiens opgave at kortlægge og påpege uretfærdighed, ufrihed og ulighed, hvor den findes også selvom den antager nye former.
6. Om sociologiens rolle
“Sociologen kan således sammenlignes med en socialarbejder der forsøger at arbejde sig selv ud af sit job”.
Sociologien spiller som altså en afgørende rolle i at påpege sociale problemer, hvordan de opstår som følge af en indviklet samfundsmæssig proces og vise hvordan man afhjælper dem. Det gode samfund er for Bauman er et samfund, hvor autonome og moralske individer forpligter sig overfor den anden og fællesskabet, altså en bevægelse der transformere individer fra rent de-jure- til de facto-individer.
Litteraturliste
- Baudrillard, Jean. (2000) Simulacra and Simulation. Trans. by Sheila Faria Glaser. Ann Arbor, MI: The University of Michigan Press, p. 1-3 ISBN 978-0472065219
- Bauman, Zygmunt. (1991). Modernity and the Holocaust. Ithaca, N.Y.: Cornell University Press ISBN 978-0745609300
- _____. (1993) Postmodern Ethics. Oxford, U.K.: Blackwell ISBN 978-0631186939
- _____. (1998) Globalization: The Human Consequences. Cambridge, U.K.: Polity Press ISBN 978-0745620138
- _____. (2003) Liquid Love. Cambridge, U.K.: Polity Press ISBN 978-0745624891
- Beilharz, Peter. (2000) Zygmunt Bauman - Dialectic of Modernity. London: SAGE Publications ISBN 978-0761967354
- Featherstone, Mike, Scott M. Lash & Roland Robertson (eds.) (1995) Global Modernities. London: SAGE Pub., kap. 2. ISBN 978-0803979482
- Jacobsen, Michael Hvid. (2004) Zygmunt Bauman - den postmoderne dialektik. København: Hans Reitzels Forlag
- Levinas, Emmanuel (1998) Collected Philosophical Papers. Duquesne University Press. ISBN 978-0820703060
- Løgstrup, K. E. (2002) [1956] Den etiske fordring. I Astrid Holm (red.) Fire menneskesyn. Århus: Systime, p. 102
- _____. (2002) [1972] Norm og spontaneitet. I Astrid Holm (red.) Fire menneskesyn. Århus: Systime, p. 104-105
- Sennett, Richard (1998) The Corrosion of Character – The Personal Consequences of Work in the New Capitalism. New York, NY: W. W. Norton ISBN 978-0393319873
Ingen kommentarer:
Send en kommentar