– Det fleksible menneske
Udarbejdet af Alex Young Pedersen, 2007
Et handout om Richard Sennett's sociologi og kulturanalyse som har været anvendt til socialrådgiveruddannelsen i Aarhus.
Det samfundsvidenskabelige fagområde, VIA University College Aarhus
CITATION:
Pedersen, Alex Young (2007) "Richard Sennett – Det fleksible menneske". HandoutNU. 6. april 2012. Sidst besøgt: <dags dato>. <URL>
1. Definition
Menneskelig karakter. Med karakter mener Sennett de langsigtede aspekter ved et individs emotionelle erfaringer. Eller som Sennett udtrykker det;
“Karakter kommer til udtryk gennem loyalitet og gensidig forpligtelse, eller via forfølgelsen af langsigtede mål, eller gennem evnen til at udsætte umiddelbare behov til fordel for et højere fremtidigt mål [...] Karakter omhandler de personlighedstræk vi værdsætter hos os selv, og som vi ønsker selv at blive værdsat af andre” (ibid. 10. Min oversættelse)
2. Metodologi & teori
Historien om Enrico og Rico er Sennetts billede eller weberianske idealtype på det brud som Daniel Bell beskriver i The Coming of Post-Industrial Society mellem det klassiske industrisamfund (repræsenteret ved Enrico) og det post-industrielle samfund (repræsenteret ved Rico). Sennetts analyse indskriver sig derfor i den individorienterede kultursociologi, som også omfatter Christopher Lasch og Thomas Ziehe (Harste 2005). Studiet af i Det fleksible menneske er egentlig et etnografisk casestudie i middelklassens vilkår under den nye kapitalisme.
3. Nedbrydelsen af menneskelig karakter
Hovedspørgsmålet lyder: Hvad er de personlige konsekvenser ved arbejdet i den nye kapitalisme? Dette spørgsmål besvares ved se på misforholdet mellem “det gode arbejdes” krav og den gode menneskelige karakters indhold (se tabel 1). Som Sennett (ibid. 19) selv udtrykker det;
“Det gode arbejdes egenskaber svarer ikke længere til den gode karakters.”
Tabel 1. Skellet mellem det nye arbejde og personlig karakter
Selvom det er et dystert billede Sennett fremviser i Ricos tilfælde er der ikke tale om et nostalgisk ønske om en tilbagevending til Enricos tidsalder. Vi er moderne mennesker med ønsket om personlig udvikling og fleksibilitet, problemet er blot at den nye form for kapitalisme driver rovdrift på vores ønsker. Det handler altså om nogle strukturer som er med til at forme menneskelige biografier.
Ricos ‘fleksible’ situation på arbejdsmarkedet bliver specielt problematisk når vi som moderne individer i så høj grad bliver afhængig af arbejdet som identitetsgivende. “Hvad laver du?” er det spørgsmål vi flest gange bliver mødt med når vi møder nye mennesker. Vi forventer så at sige at funktionen fortæller os om personen. Der opstår altså et sammenfald mellem arbejdes værdier og personlige værdier. Det fleksible arbejde og det fleksible selv. Som Rune Lykkeberg (2008) præcist opsummerer det i en boganmeldelse fra Dagbladet Information;
“Det fleksible selv bliver skrøbeligt, fordi det konstant skal overskride sig selv og sine erfaringer og permanent sætte sig selv på spil. Det bliver ængsteligt og præget af 'ontologisk usikkerhed'. Det savner, ifølge Sennett, forankring i en sammenhængende livsfortælling og stabilitet i en forudsigelig udvikling.”(link)
4. Perspektiver
En forståelse af hvorfor børn fra objektivt set velfungerende familier kan ende i sociale problemer. Nye former for arbejdsorganisering skaber nye former for omsorgssvigt. Det vigtigt at påpege at Sennetts studie omhandler USA og måske ikke kan generaliseres til Danmark, men måske se vi nogle lignende konsekvenser herhjemme, som det følgende kunne være et udtryk for:
“Knap halvdelen af de nyanbragte børn i 2006 kom fra et hjem, hvor den biologiske far var fraværende. I befolkningen som helhed er den tilsvarende andel blot en tredjedel heraf. Alt andet lige er familier med en enlig mor mindre robuste over for problemer af forskellig art end familier, hvor moderen har en mand at dele forældreansvaret med”. (Andersen 2008)
Den nye arbejdes pres på individer skaber normkonflikter mellem eget liv (livsfortælling) og arbejdes krav. Familien bevares, men familierelationerne bliver nedbrudt eller overfladiske.
Litteraturliste
- Andersen, Dines (2008) Anbragte børn i tal - kvantitative analyser af data om børn, der er anbragt uden for hjemmet, med fokus på skolegang. København: SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd.
- Bell, Daniel (1976) The Coming of Post-Industrial Society. New York, NY: Basic Books. ISBN 978-0465097135
- Harste, Gorm (2005): “Tidsdiagnoser: Postindustrialisme, kulturkritik og netværkssamfund”. I Andersen m.fl. (red). Klassisk og moderne samfundsteori. Kap. 26 (eller kap. 25 i 2000-udgivelse)
- Sennett, Richard (1999). Det fleksible menneske. København: Hovedland, p. 11-30
- _____. (1999). The Corrosion of Character: Personal Consequences of Work in the New Capitalism. London: W. W. Norton & Co ISBN 978-0393319873
Ingen kommentarer:
Send en kommentar