Notat om principper for gruppeinddeling i undervisningssituationer. Anvendt i forbindelse med praktisk pædagogikum, 3. besøg. Mandag d. 2. maj 2011, AARHUS TECH
CITATION:
Pedersen, Alex Young (2012) "Principper for gruppeinddeling i undervisningssituationer". www.HandoutNU.dk. 7. maj 2012. Sidst besøgt: <dags dato>. <URL>
Der findes tre principper for gruppeinddeling af elever. Disse principper er forbundet med en række fordele og ulemper i forhold til læring. Fordele og ulemper er spredt mellem de tre principper, hvilket gør det svært at fastholde et enkelt gruppedelingsprincip. Der må veksles mellem de tre. Det tre principper for gruppeinddeling er følgende:
- elevvalg
- tilfældig inddeling
- udvælgelse
1. Elevvalg
Ved elevvalg vælger eleverne selv hvem de vil være sammen med, deres motiver kan være talrige. De er sammen med de samme som de har taler med i pauserne, dem de deler social baggrund med, dem er følger sig mest trygge ved, dem de tror er stærke i faget etc. Det hyppigste udfald af en sådant et gruppeinddelingsprincip er forholdsvis homogene grupper og “restgrupper” bestående af dem som ikke lige kom i den gruppe de ønskede.
1.1 Fordele og ulemper ved elevvalg
Det er en fordel at gruppernes medlemmer kender hinanden godt og kender deres roller i gruppen. Det er ofte tilfældet ved elevvalg. Man kan i bedste fald skabe en meget effektiv gruppe som når det de skal. I værste fald får man grupper der i for høj grad er elevdifferentierede, så de faglig svageste er sammen og de fagligt stærkeste sammen.
Elevvalg er efter min mening helt uomgængeligt når gruppearbejdet er i forbindelse med eksamen. Når man fra politisk hold ikke tillader gruppeeksamen kan man ikke fortænke eleverne i at vælge hinanden efter fagligt niveau til gruppeeksamensopgaver, såsom synopsiseksamen i Samfundsfag B eller den afsluttende eksamensopgave i Teknologihistorie C.
2. Tilfældig inddeling
I tilfældig sammensætning er gruppedannelsen ofte et spørgsmål om at få gruppedannelsen hurtigt overstået, eks. små gruppesekvenser eller øvelser. Man gruppere eleverne efter hvem de sidder nærmest (minder om elevvalg, hvis der ikke er faste pladser). Man tæller til det antal grupper man ønsker og gruppedannelsen foregår efter det nummer/tal elevens tildeles. Hvis eleverne på forhånd sidder sammen med dem de selv ville vælge at være i gruppe med er resultatet af tilfældig deling ved tællemetoden forholdsvis heterogene grupper.
2.1 Fordele og ulemper ved tilfældig inddeling
Den mest åbenlyse fordel ved tilfældig gruppeinddeling er netop dets tilfældighed. Eleverne godtager at tilfældet råder og ingen bliver stigmatiseret. En måske ikke-tilsigtet fordel ved tilfældig inddeling er at eleverne opøver nye gruppekompetencer i og med at de “genforhandler” selve gruppeformen og deres indbyrdes roller.
3. Udvælgelse
Ved udvælgelse af grupper menes en mere eller mindre bevidst målsætning eller strategi bag gruppedannelsen. Ved udvælgelse menes også en gruppesammensætning som eleverne uden en undervisers mellemkomst ikke ville være kommet frem til på egen hånd. Hermed udelukkes også elevdifferentierede grupper på baggrund af fagligt niveau. Ved udvælgelse tilstræbes ofte heterogene grupper der afspejler klassens sammensætning i forhold til eks. køn, etnicitet, elevtyper, læringsstile og fagligt niveau. De tre sidstnævnte gruppeinddelinger kræver screening af elever.
3.1 Fordele og ulemper ved udvælgelse
Udvælgelse er en god strategi til at skabe god klasserumskultur og er et værn mod en tendens til elevdifferentiering. Ved bevidst udvælgelse kan der skabes nye samarbejdesmønstre på tværs af klassen, som kan være med til at binde klassen sammen socialt og skabe en godt læringsrum.
En meget udbredt metode er Cooperative Learning (CL), hvor eleverne efter eks. faglig screening sammensættes i grupper af fire med én stærk, én svag og to fra middelgruppen. CL bygger på SPIL-strukturen der betoner Samtidig interaktion, Positiv indbyrdes afhængighed, Individuel ansvarlighed og Lige deltagelse (Slavin. 1994). CL har bevist sit værd i forhold til elevaktivering og læring, men også den er behæftet med mangler og potentielle faldgrupper. Faste rolletildelinger i CL-grupper kræver som sagt screening som har den indbyggede svaghed at man jo kunne tage fejl.
Vi ved fra både psykoanalytisk transaktionsanalyse og sociologisk interaktionsteori at roller har det med at blive til virkelighed (Raae 2006). Vores bedømmelse af den enkelte elev har altså stor betydning for eleven og dennes potentiale. Endvidere skal man gøre det meget klart hvad CL går ud på og hvorfor vi anvender det. Mange af CL-sekvenserne minder om leg og derfor er der en fare for at forveksle legen eller spillet med læring.
4. Afrunding
Man bør ikke altid lade det være op til eleverne selv at stå for gruppedannelser. Faktisk ville det være en god idé at lægge ud med at udvælge grupper, så eleverne får mulighed for at gøre sig erfaringer med andre end dem de af sig selv ville have valgt. Når først en klasserumskultur er skabt hvor man veksler mellem grupper og nye samarbejdsmønstre er opstået kan man lade elevvalg foregå oftere. Det er vigtigt at se på fordele og ulemper ved de forskellige gruppeinddelingsprincipper og anvende dem hensigtsmæssigt i forhold til social læring og undervisningssitationen.
Litteratur
- Raae, Peter Henrik (2006) ”Kommunikation i undervisningen”. I Erik Damberg, Jens Dolin og Gitte Holten Ingerslev (red.) Gymnasiepædagogik: En grundbog. København: Hans Reitzels Forlag, pp. 245-259
- Slavin, Robert E. (1994) Cooperative Learning: Theory, Research, and Practice. New York, NY: Pearson ISBN 978-0205156306
Ingen kommentarer:
Send en kommentar