tirsdag den 10. april 2012

Lipset og Rokkan

– Skillelinjeteorien


Af Alex Young Pedersen, revideret 2010



Et handout om politiske skillelinjer. Udarbejdet til faget komparativ politik ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

CITATION:
Pedersen, Alex Young (2010) "Skillelinjeteorien". www.HandoutNU.dk. 9. april 2012. Sidst besøgt: <dags dato>. <URL>


1. Hvorledes defineres en politisk skillelinje?


En mulig første definition af begrebet politisk skillelinje kunne være Knutsen & Scarbroughs (1995), ifølge hvilken; “skillelinjer eksisterer når medlemmer af en gruppe, har bestemte gruppespecifikke værdier og støtter organisationer, der fremfører disse værdier i den politiske arena.” (Stubager 2003: 377)

2. Den politiske skillelinjes tre elementer


Definitionen kan ses som en rendyrkning og videreudvikling af Lipset & Rokkans (1967) skillelinjemodel og dets centrale analytiske indhold, der i Bartolini & Mairs (1990) udgave har tre elementer:

  1. et empirisk element (socio-strukturel gruppe)
  2. et normativt element (gruppespecifikke værdier)
  3. et organisatorisk/adfærdsmæssigt element (partier og vælgeradfærd)

For at der er tale om en skillelinje skal den indeholde alle tre elementer (Aardal, 1994: 223 ff.).

2.1 Det empiriske element


En skillelinje opstår ikke ud af intet. Den socio-strukturelle basis (1) for skillelinjer er et produkt af historiske processer og fænomener. Med historiske processer menes blandt andet skabelse af nationalstaten, udviklingen af kapitalismen og industrialiseringen. Blandt fænomenerne som kobles til processerne er politisering, vælgermobilisering og demokratisering (Bartolini & Mair 1990: 216). De vigtigste skillelinjer knytter sig netop til disse historiske processer og fænomener; center-periferi, stat-kirke, kapitalister-bønder og kapitalister-arbejdere. Alle skillelinjer har altså et socio-strukturelt grundlag og nye skillelinjer kan opstå som følger af ændringer i dette grundlag.

2.2 Det normative element


En politisk skillelinje forudsætter endvidere udviklingen af en kollektiv identitet og et værdifællesskab (2) indenfor denne socio-strukturelle gruppe. Den kollektive identitet er dikotomisk opbygget, da den både indbefatter en selvopfattelse (os) og en opfattelse af de andre (dem). Den politiske mobilisering og bevidstgørelsesprocessen er den afgørende faktor for omdannelsen af ’objektive’ empiriske skillelinjer til subjektivt opfattede politiske skillelinjer. Det normative værdimæssige element udgør koblingspunktet mellem socio-struktur og adfærd.

2.3 Det organisatoriske element


Det organisatoriske element (3) er nært forbundet med bevidstgørelse og identitetsskabelse – det normative element. Vekselvirkningen mellem de to er af afgørende betydning for varigheden og intensiteten i de politiske modsætninger over tid. Den institutionalisering af skillelinjer som organiseringen i foreninger, interesseorganisationer og partier er udtryk for udgør ikke bare en stabiliserende effekt på handlingsmønstre, men også risikoen for radikalisering af selv samme. Forskellige organisationsprocesser forklarer variationer i skillelinjer på tværs af lande og tid.

Kravet om at alle tre elementer skal indgå før der kan være tale om en politisk skillelinje, udelukker en lang række politiske konflikter og kortvarige interessemodsætninger. Skillelinjer er dybe ’kløfter’ (cleavages) i det sociale landskab, som er produktet af en lang historie og ikke noget bare kommer og går – de besidder en vis permanens.

Den kortest mulige definition: En politisk skillelinje er en historisk forankret socio-strukturel skillelinje, der politiseres og institutionaliseres.


Tabel 1. Eksempler på politiske skillelinjer i vesteuropæiske samfund

Litteratur


  • Aardal, Bernt (1994) "Hva er en politisk skillelinje?". Tidskrift for Samfunnsforskning 2:218-227.
  • Bartolini, Stefano & Peter Mair (1990) Identity, Competition, and Electoral Availability. The Stabilisation of European Electorates 1885-1985. Cambridge, U.K.: Cambridge University Press ISBN 978-0955248832
  • Knutsen, O. & Scarbrough, E. (1995). "Cleavage Politics". I van Deth, J.W. and Scarbrough, E. (eds.). The Impact of Values, pp. 492-523. Oxford: Oxford University Press.  ISBN 978-0198294757
  • Lipset, Seymour Martin & Stein Rokkan (1967) Party Systems and Voter Alignments. The Free Press. ISBN 978-0029191507

Bøger omtalt i dette handout







Ingen kommentarer:

Send en kommentar