Socialpolitik og integration

Af Alex Young Pedersen, revideret 2012

---

Gennemgang af Ejrnæs, Morten. (2004) “Socialpolitikkens virkninger”. I Socialpolitik, Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller (red.), pp. 263-279. København: Hans Reitzels Forlag.

Handout anvendt ved socialrådgiveruddannelsen i Århus – VIA University College

CITATION:

Pedersen, Alex Young (2012) “Socialpolitik og integration”. www.HandoutNU.dk. 20. april 2012. Sidst besøgt: <dags dato>. <URL>

---

1. Former for integration

1.1 Systemintegration

Systemintegration vedrører sammenhængen inden for og mellem de centrale økonomiske og politiske institutioner. System integration kan anvendes til at analysere socialpolitikkens sammenhængen med andre politikområder.

Graden af systemintegration er afhængig af hvordan arbejdsmarkedspolitikken er koordineret med socialpolitikken. Eks. forsørgelsesproblemer med hensyn til tab af arbejdsevne, sygdom eller arbejdsløshed.

• Høj systemintegration: hvis der findes love der afbøder virkningerne ved at være udenfor arbejdsmarkedet.
• Lav systemintegration: hvis der findes klienter som p.g.a. regler på arbejdsmarkedet er afskåret fra arbejde, men som ikke tilstrækkelig dækkes af sociale ydelser.

I princippet er der tale om graden af de-kommodifikation af lønmodtageren (jf. Gøsta Esping-Andersen 1990)

1.2 Social integration

Social integration vedrører menneskers kollektive handlinger og samværsformer. Forholdet mellem forskellige sociale grupperinger og kan bruges til at analysere de forskellige tiltags virkninger på relationerne mellem borgere.

Graden af social integration er både afhængig af systemintegration og af problemer på det individuelle og det gruppemæssige plan, eks. psykologiske problemer, problemer i familien og fjendtlighed mellem beboere etc. (p. 267-268)

Socialpolitiske tiltag som er omfordelende eller universelle er socialt integrerende.

Differentierede socialpolitiske tiltag i form af differentierede ydelser og/eller differentieret behandling fører i mange tilfælde til social disintegration p.g.a. for store forskelle i folks vilkår.

1.3 Differentieret integration eller kommunikativ integration

Differentiering kan dog i nogle tilfælde medfører en særlig form for social integration, hvor der under bestemte betingelser skabes større rum til forskellighed. Denne form for integration kaldes differentieret integration eller kommunikativ integration. Eksempler er puljeordninger målrettet svage gruppers helt særlige behov, separate væresteder, botilbud.

2. Vigtige samfundsmæssige arenaer for social integration

Graden af social integration kan måles via deltagelse i samfundets subsystemer (arenaer).

1. Deltagelse på arbejdsmarkedet
2. Deltagelse som forbruger (jf. Bauman 2004)
3. Deltagelse i socialt samvær
4. Deltagelse i det politiske liv (jf. T.H. Marshall 1987)

2.1 Arbejde som nøglen til social integration. 

Hyppigt anses arbejdet som den væsentligste forudsætning for social integration, fordi deltagelse som forbruger (2) og deltagelse i socialt samvær/netværk (3) følger pr. automatik. Andre positive følgevirkninger kan være identitetskabelse og øget selvværd samt øget anerkendelse, jf. figur 1.

Partier der har præferencer for markedslogikken vil ofte anskue social integration, som noget der primært foregår gennem arbejdsmarkedet.

Figur 1 Arbejdet som nøgle til integration i andre arenaer

3. Konkrete social- og arbejdsmarkedspolitiske tiltag

1. Aktivering. Aktiv socialpolitik (1998 og frem) 
2. Tilbagetrækning. Orlovsordninger (1979 og 1990‘erne) (Orlovsordninger er alle blevet beskåret med undtagelse af barselsorlov, som er blevet forlænget)
3. Det rummelige arbejdsmarked (erhvervslivets socialpolitiske ansvar) (Løntilskudsjob, fleksjob, skånejob, etc.)
4. Det fælles arbejdsmarked (2011 og frem med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S). Pligt før ret. Beskæring af tilskud til fleksjob, sænkelse af dagpenge for unge u. 30, resourceforløb for folk på førtidspension etc.)

Hvilke socialpolitiske og arbejdsmarkedspolitiske tiltag man ønsker at fremme afhænger af det syn man har af økonomien. Der er kraftige tendenser til sammensmeltningen af social- og arbejdsmarkedspolitik og at man uafhængigt af ideologisk ståsted ser en forbindelse mellem de to politikområder.

Aktiveringsstrategien bygger på den en antagelse om at der er job til alle. Vel at mærke et antagelse man kun kan tilnærme, hvis man ser bort fra menneskers kvalifikationer, tror på fri løndannelse på arbejdsmarkedet og er villig til at sænke overførselsindkomster drastisk for at øge incitamentet til arbejde.

Konsekvensen er øget ulighed og stigmatisering af folk uden for arbejdsmarkedet. Den antagelse at der er arbejde til alle, hvis bare man anstrenger sig, medfører også at arbejdsløshed er selvforskyldt og derfor ikke noget vi fra samfundets side i nævneværdig grad bør kompenserer mennesker for – “Det skal betale sig at arbejde!”

I den økonomiske liberalismes optik vil der være arbejde til alle selv i krisetider, hvis vi gennem strukturpolitiske tiltag øger arbejdskraftudbuddet. Det vil presse lønninger og dermed omkostninger ned med en forbedret konkurrenceevne som resultat. Det vil bringe folk i arbejde.

De nye politiske vinde i socialpolitikken er på visse punkter på koalitionskurs mod værdigrundlaget i socialrådgiverfaget.

Socialrådgiveren skal via sin socialfaglige vurdering bidrage til

• at påpege skadelige virkninger af den form for aktivering der skaber problemer for de svageste
• at problematiserer “aktiveringsideologien” politisk
• påpege hvordan forsørgelsesydelser kan sikre en større grad af lighed i vilkår og større social integration (jf. det 4. socialpolitiske område fra kap. 3)
• have blik for de svage gruppers helt særlige behov og være med til at skabe nye tiltag som er målrettet disse grupper (innovation i det sociale arbejde)
• påvise hvordan differentierede behandlingsindsatser ofte medfører disciplinering, diskrimination, stigmatisering og eksklusion
• Have blik for at fremme selvbestemmelse og nedtone normalisering og disciplinering
• Have blik for hvordan man kan fremme socialt svage gruppers deltagelse på alle tre arenaer; arbejdsmarkedet, forbruger og sociale netværk. Og hvis arbejdetsmarkedstilknytning er ikke opnåelig, sikre den fortsatte deltagelse på de to andre arenaer. 

Litteratur

• Bauman, Zygmunt (2004) Work, Consumerism and the New Poor. 2nd. Edition. London. Open University Press ISBN 978-0335215980
• Ejrnæs, Morten. (2004) “Socialpolitikkens virkninger”. I Socialpolitik, Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller (red.), pp. 263-279. København: Hans Reitzels Forlag.
• Esping-Andersen, Gøsta (1990) The Three Worlds of Welfare Capitalism. Cambridge, U.K.: Polity Press ISBN 978-0691028576
• Marshall, T. H. (1987) Citizenship and Social Class. London: Pluto Press ISBN 978-0745304762

Bøger anvendt i dette handout