Udarbejdet af Alex Young Pedersen, 2007
Et handout om Anthony Giddens' sociologi som har været anvendt til socialrådgiveruddannelsen i Aarhus.
Det samfundsvidenskabelige fagområde, VIA University College Aarhus
CITATION:
De to hovedfaser i Giddens’ forskning er følgende:
- Strukturationsteori (teoretisk tilgang)
- Modernitetsanalyse (konkret analyse)
1. Strukturationsteori
Figur 1 viser hvordan Giddens’ strukturationsteori bygger bro mellem den problematiske og paradigmatiske modstilling i klassisk sociologi.
Figur 1. Model over struktuation

Social praksis er den proces hvorigennem aktørers handlinger producerer og reproducerer strukturer, samtidig med at strukturerne betinger handlinger.
1.1 Fra aktør til agent
Aktøren eller agenten er kyndig med hensyn til de fleste af sine handlinger. Denne kyndighed (knowledgeablity) opdeles i praktisk bevidsthed og diskursiv bevidsthed.
- Praktisk bevidsthed er agentens know-how. Implicit og tavs viden. (Vi ved hvordan vi skal handle i bestemte sociale sammenhænge – handlinger er rutiniserede)
- Diskursiv bevidsthed er agentens know-why. Eksplicit og udtalt viden. (Vi ved hvorfor vi handler som vi gør og kan ændre vores adfærd – handlinger forklares)
Grænserne mellem de to er flydende, bl.a. som følger af den øgede refleksivitet og aftraditionalisering. Derudover nævner Giddens ubevidste motiver, som kan være bevæggrunde vi enten har fortrængt eller som fremstår fordrejede. De kan ikke gøres til genstand for vores egen bevidsthed.
1.2 Strukturbegrebet opsplittes
Giddens skelner mellem systemer og strukturer, hvoraf systemer bygger på relationer og strukturer er afhængige af lovmæssig eller forordnet (enacted) adfærd. Mere udførligt kan det siges at;
“Sociale systemer er mønstre af relationer som konstant og cyklisk reproduceres på tværs af tid og rum, såsom sociale grupperinger, familier, interessegrupper, byer og samfund. Reproduktionen og repetitionen af former for social interaktion udgør i sig selv de sociale systemer. Den klassiske definition lyder således; “patterns of relations in groupings of all kinds, from small, intimate groups, to social networks, to large organizations” (p. 131)
Strukturer er afhængige af praksis – menneskelig handling. De eksisterer således kun når vi reproducerer dem gennem praktisk bevidste og/eller diskursive bevidste handlinger. De bygger på regler og ressourcer, som aktører anvender til at producerer og reproducerer strukturerne. Giddens præciserer at strukturer referer til en bestemt praksis eller handlingsprocedurer. Disse er;
- Procedure regler: Hvordan en given praksis udføres (sproglige regler, køkultur, at gå i grupper, at møde mennesker)
- Moralske regler: Passende former for social handling (love, værdier og normer, der styre social interaktion)
- Materielle ressourcer: Fordelingen af ressourcer mellem aktiviteter og medlemmer af samfundet (ejerforhold over produktionsmidler, varer, indkomst, kapital)
- Autoritetsmæssige ressourcer: Formelle organisationer (social mobilitet, legitimitet og autoritet)
2. Modernitetsanalyse
Det moderne, som opstår i 1600-tallet, kendetegnes ved et samspil af kapitalisme, industrialisme, nationalstatens overvågning og kontrol og militærindustriens udvikling. Endvidere ved en række forhold og institutioner; nationalstaten, det moderne politiske system, lønarbejde, kommodificering (varegørelse) og urbanisering. Det moderne er dynamisk og forandrer sig med en hastighed, dybde og intensitet som er unik.
Giddens’ analyse af moderniteten kan opstilles i tre punkter;
- Adskillelse af tid og rum
- Udlejring af sociale systemer
- Refleksivitet
2.1 Adskillelse af tid og rum
Tiden er standardiseret og globaliseret, rummet for vores handlinger udvides som følger af den teknologiske udvikling. Man kan her tænke på udbredelsen af telekommunikation og internettet, som de væsentligste kilder til denne udvikling.
2.2 Udlejring af sociale systemer
Fra indlejrning af konkrete systemer til udlejring af abstrakte systemer. Symbolske tegn, såsom penge (eller likviditet) muliggør nye interaktionsmønstre på tværs af tid og rum. Ekspertsystemer, såsom transportsystemet, muliggør øget mobilitet. Som et standardeksempel på udlejring af sociale systemer er handel, som før foregik på det lokale marked eller i landsbyen mellem konkrete personer til nutidens e-handel som er hevet ud af den kendte og konkrete kontekst hvor den før foregik.
2.3 Refleksivitet
Det moderne samfunds refleksivitet foregår på to planer; det institutionelle og det personlige niveau og det defineres som; den regelmæssige brug af viden som til stadighed indsamler og anvender til organisation og forandring af samfundet. Refleksiviteten er på denne måde i sig selv et udtryk for det moderne oplysningsprojekt. I en situation af øget valgfrihed tvinges vi så at sige til at reflektere over vores valg, da intet svar er givet på forhånd og vi selv står til ansvar for vore valg. Aforistisk kunne man sige at: Vi vælger at vælge, fordi vi ikke har noget andet valg!
3. Perspektiver & kritik
3.1. Den socialfaglige udddannelse
Den diskursive bevidsthed er det forandringspotentiale, hvorved agenter kan påvirke de strukturer som det befinder sig i. Professionalisering/akademiseringen af den socialfaglige uddannelse er et udtryk for et ønske om større refleksivitet i det socialfaglige arbejde. Det diskursive bevidsthedsplan og det refleksive er det metaplan hvorpå det socialfaglige skøn bør foregår. Det er den kritiske forholden sig til metoder, teorier og handlingsmuligheder i det givne og konkrete møde med borgeren og dels den institutionelle indsamling og evaluering af viden der kan være medvirkende til at forbedre gældende praksis.
3.2. Agenten som ‘det nye menneskesyn’
Forestillingen om den kyndige agent går igen i mange områder; herunder psykologi, pædagogik, undervisning, politik mv. Eksempler herpå er det resiliente barn, den lille voksne, det kompetente barn, empowerment-strategier, kognitiv terapi, ressourceprofiler, sociale netværk etc. Ændringen i menneskesyn følger også socialpolitiske strømninger, såsom bevægelsen fra ‘klient’ over ‘borger’ til ‘bruger’, som måske kan perspektiveres til vægtningen i forskellige velfærdsstatsregimer.
3.3. Kritik
Hvor meget magt har agenten? Tillægger Giddens ikke for stor betydning til agentens muligheder for at forandre strukturerne? Giddens overser (eller underbetoner) eksempelvis de sproglige strukturers magt over aktørerne - hvordan vi taler om tingene har bestemte konsekvenser (eks. Den alternative velfærdskommisions diskussion af ‘nytte’- og ‘behovs’-orienterede velfærdsbegreb).
Litteraturliste
- Giddens, Anthony. (1976). ”Classical Social Theory and the Origins of Modern Sociology”. The American Journal of Sociology, Vol. 81 (4): 703-729
- _____. (1990). The Consequences of Modernity. Stanford, California: Stanford University Press ISBN 978-0745609232
- _____. (1991) Modernity and Self-identity: Self and Society in the Late Modern Age. Cambridge, U.K.: Polity Press ISBN 978-0745609324
- Kaspersen, Lars Bo (2000) “Anthony Giddens”. I Andersen m.fl. (red) Klassisk og moderne samfundsteori. Kap. 24. København: Hans Reitzelz Forlag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar