Den utænkelige strukturreform

– Strukturreformen bag usikkerhedens slør

Af Alex Young Pedersen, 2008

---

Gennemgang af Munk Christiansen, Peter og Michael Baggesen Klitgaard (2008). Den utænkelige reform. Odense: Syddansk Universitetsforlag, kap. 9, pp. 211-236

Handout anvendt ved socialrådgiveruddannelsen i fagkursus i samfundsfag og psykologi, 5. semester Efterår 2008. VIA University College Århus.

CITATION:

Pedersen, Alex Young (2008) "Den utænkelige reform – tekstgennemgang". www.HandoutNU.dk. 23. april 2012. Sidst besøgt: <dags dato>. <URL>

---

1. Strukturreformens tidlige fase – Multiple strømninger

Kingdon-perspektivet om multiple strømme i beslutningsprocessen er det som forklarer hvordan en så omfattende reform er tænkelig (Kingdon 1995).

1.1 Problemstrømninger

• Hovedstadsproblemet (siden 1970‘erne)
• Delt og uklart myndighedsansvar på sektorområder som arbejdsmarked (60‘erne) og skat (80‘erne)
• De mindste kommuners faglige og finansielle bæredygtighed (tiltagende styrke)
• Tre skatteudskrivende politiske niveauer forårsager højt skattetryk (2000)

1.2 Policy-strømninger (løsningsforslag)

Bliver brugt strategisk til at samle en reformkoalition.

• Den brede kommune-, amts- og statsmodel
• Amternes nedlæggelse
• Kommunesammenlægninger
• Amtsudvidelse
• Sygehusregioner
• Omfattende strukturreform

1.3 Politiske strømninger

• 2001-valget (Systemskiftet) - Venstre blev det største parti og overtager regeringsmagten
• Rent borgerligt flertal for første gang siden 1920
• DF overtager midterpartiernes traditionelle rolle som kongemagere
• Kulturkampen

Strukturreformen bliver det ‘window of opportunity’, hvor problemstrømme og løsninger søger hen. Se figur 1, herunder.

Figur 1 Kingdons multiple strømme i den utænkelige reform

Note: Fuldt optrukne linjer er problemstrømme, stiplerede linjer policy-strømninger (løsningsforslag) og den gråfarvede linje den politiske strømning.
Kilde: Egen figur

2. Strukturreformens optagelse på dagsorden

Baumgartner og Jones (1993) påpeger at radikale reformer sædvanligvis er et resultat af negativ opmærksomhed og en problematisering af det image, som dominerer en politisk dagsorden. Lars Løkke Rasmussen (davær. indenrigs- og sundhedsminister) var stærkt optaget af reformer af sundhedsvæsenet (jf. overbetalinger til privathospitaler på henved 900 millioner kr.) (Rigsrevisionen 2009)

2.1 Aktører

1. Regeringen (kontrol med hele reformprojektet via strukturkomissionen)
2. Partierne
1. Dansk Folkeparti (svag repræsentation i Amtsråd - for nedlæggelse, ønsker rene sygehusregioner)
2. Det konservative Folkeparti (svag repræsentation i Amtsråd - for nedlæggelse, statsmodellen, især skattepolitisk mærkesag)
3. Socialdemokraterne (splittet mellem storbyborgmestre og folketingsgruppe - kæmper for flere opgaver til regionerne med rette til skatteudskrivning)
3. ARF – Amtsrådsforeningen (kæmper først for den brede amtsmodel senere for overlevelse)
4. KL – Kommunernes Landsforening (kæmper for flere opgaver/kommunesammenlægning problematisk)
5. DI – Dansk Industri (Spiller en afgørende rolle i at få strukturreformen på dagorden, står til at vinde flere opgaver i de større kommuner, nemmere at privatiserer i store enheder)
6. DA – Dansk Arbejdsgiverforening (kæmper mod kommunalisering af arbejdsmarkedspolitikken)
7. LO – Fagforeninger (HK-Stat og HK/Kommunal, intern splittelse, kæmper mod kommunalisering af arbejdsmarkedspolitikken)

2.2 Usikkerhedens slør

Skabelse og fastholdelse af reformkoalition bygger på Gibson & Goodin’s (1999) tese of “veil of vagueness” - slør af usikkerhed over reformens indhold, umuliggør rational choice helt frem til afsløringen af reformens indhold. (jf. det sene forhandlingssammenbrud.)

Faser af beslutningsprocessen

1. fase - skabelse af reformkoalition (usikkerhedens slør)
2. fase - formuleringen af et udspil (strukturkommisionen)
3. fase - etablering af et politisk grundlag for reformen

3. Den teoretiske kerne

Kingdonperspektivet om multiple strømme i beslutningsprocessen (1) koblet med Baumgartner og Jones-tesen (2), om negativ opmærksomhed samt rationelle og strategisk orienterede aktører med egne interesser (forhandlingsmodellen)(3) er baggrunden for reformens indlemmelse på den politiske dagsorden. Gibson & Goodins tese of “veil of vagueness” (4) fastholder en reformkoalition helt frem til sammenbruddet.

Perspektiver

Kommunalisering af jobcentre, Det sociale faglige skøn - Dilemmaer i jobbet, Opkvalificering af jobfunktionen med nedkvalificering af jobbet, Incitamentsstyring af kommunens indsatser, Fra welfare til workfare.

Litteratur

• Baumgartner, Frank & Bryan Jones (1993). Agendas and Instability in American Politics. Chicago: University of Chicago Press. ISBN 978-0226039497
• Gibson, D & Goodin, R (1999), "The Veil of Vagueness: A model of institutional design", i Morten Egeberg, Per Laegreid (red.), Organizing Political Institutions: Essays for Johan P Olsen, Oslo: Scandinavian University Press, Norge, pp. 357-385. ISBN 978-8200453987
• Kingdon J.W. (1995) Agendas, alternatives, and public policies. 1st ed. New York: Harper Collins College Publishers ISBN 978-0205000869
• Munk Christiansen, Peter og Michael Baggesen Klitgaard (2008). Den utænkelige reform. Odense: Syddansk Universitetsforlag, kap. 9, pp. 211-236

Bøger nævnt i dette handout