mandag den 14. maj 2012

Skriftlighed i samfundsfag

Udarbejdet af Alex Young Pedersen, 2010


Udsnit fra Madonna del Magnificat af Sandro Botticelli, Uffizi, Firenze, Italien, Kilde: Wikimedia Commons







Notat om skriftlighed fra kursus i Samfundsfagsdidaktik, 14–17. september 2010, Trinity, Fredericia. Notet har tidligere været publiceret på en anden af mine blogs Kandidatens logbog.

CITATION:
Pedersen, Alex Young (2010) "Skriftlighed i samfundsfag". www.HandoutNU.dk.  14. maj 2012. Sidst besøgt: <dags dato>. <URL> 




Skriftlighed i samfundsfag på htx anser jeg primært for redskaber til samfundsfaglig refleksion. Samfundsfag på B-niveau er det øverste trin i htx-fagrækken og den har ingen skriftlig eksamen. Derimod har den krav om synopsiseksamen og selvvalgte problemstillinger formuleret på baggrund af et ukendt bilagsmateriale. Man kan derfor skelne mellem skriftlighed

Skriftlighed har altså to mål i Samfundsfag B. For det første som øvelse til eksamen (det summative evalueringskrav). For det andet som generelt didaktisk redskab til refleksion, fordybelse og metakognition (det formative evalueringskrav). Eleverne må med andre ord øve sig i problemformuleringer og synopsisskrivning for at få en vellykket eksamen i faget. Desuden er den skriftlige dimension en væsentlig forudsætning for god fordybelse, refleksion og metakognition i faget, fordi det at formulere sig på skrift blandt andet stiller større krav til formulering og præcision end mundtlig samtale og dialog.

I værktøjskassen for skriftlighed findes en lang række redskaber, som kan opstilles efter formål. (Listen er ikke udtømmende)

Temaåbnere


  • Brainstorm (giver indblik i elevernes samlede forforståelse)
  • Hurtigskrivning (individuel hurtigskrivning giver indblik i elevernes individuelle forforståelse og dermed spredning i klassen)
  • Mindmaps (organiseret brainstorm, fungere bedst når elevernes forforståelse er blevet suppleret af organisationsprincippper eller inddelingskriterier, eks. sociologi, økonomi, politik etc.)
  • Hvad tror jeg - hvad ved jeg? (en udemærket temaåbner længere inde i et samlet forløb, hvor der er et delelement af individuel faglig metakognition)

Viden- og færdighedsopgaver


  • Vidensopgaver (summativ evaluering som har til formål at teste eleverne i de faglige mål og kernestofområder, eks. quiz, multiple-choice, små øvelser med skiftligt produkt m.m.)
  • Logbog (føre logbog i stikord og hovedpunkter, fastholde kontinuitet i faglige forløb, mulighed for at gennemskue faglig progression)
  • Leksikon (begrebsliste, hvor eleverne selv formulere centrale begreber i faget)
  • Hv-spørgsmål (kan være både individuelle opgaver og gruppeopgaver)
  • Observationsskema til film og/eller tvudsendelse (skriftlige opgaver kan også være observation af bestemte aktører eller roller i en film eller en tv-udsendelse)

Formidlingsopgaver


  • Notater (notater kan være personlige eller deles på klassens it-portal, kan også bruges i et forstadie til en endelig synopsis)
  • Talepapir, synopsis (træning i strukturering af en mundtlig fremlæggelse med udgangspunkt i et talepapir eller fremlæggelse af en endelig synopsis)
  • Powerpoint (Powerpointpræsentationer kan aldrig stå alene medmindre den på forhånd er tilrettelagt som et selvkørende slide ellers må et powerpoint altid følges af noter, talepapir og/eller synopsis)
  • Projektarbejde

I længerevarende projektarbejde, såsom en spørgeskemaundersøgelse el. lign. er processkrivning en vigtigt del af den skriftlige kompentence som eleverne skal arbejde med. Her udgør den fælles logbog et kerneredskab i planlægning af og fastholdelse til projektet (eks. hvad er lektien, hvad skal vi nå i dag, hvad har vi nået i dag? lektie til næstegang)

Synopsis


Synopsis er eksamenstræning med fokus på det problemorienterede arbejde. Eleverne skal kunne opstille paradokser og arbejde med præciseringer af problemstilinger ved selv at formulere og besvare spørgsmål til bilagsmaterialet. I forhold til eksamenstræningen er det vigtigt at gennemgå de faglige kompetencemål og eksemplificere fagets taksonomiske niveauer, så eleven i sit arbejde forholder sig til disse og gør sig dem bevidst. En del af det at “knække koden” er at eleverne ved hvad de bliver bedømt på.

Dette var en lille oversigt over de muligheder som skriftlighed giver i faget samfundsfag. Den kan sikkert ret uproblematisk overføres til andre fagområder.

God implementeringslyst.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar